Dyrkelse af mig

Jeg dyrkes ikke !!! - der er ingen religiøse kulter for mig som de dødes konge. I den ældre tid opfattes jeg altid som den frygtelige dødsgud, på hvem mennesker kun tænker med angst. Jeg træder kun sjældent ind i sagnene. Kun sjældent forlader jeg min skumle bolig. Min hustru Persefone, der med mig deler magten i dødsriget, har jeg røver fra oververdenen.

I tidens forløb indtrådte en ændring i opfattelsen af mig. Underjordiske guddomme af mildere væsen, der dyrkedes af flere egne af Grækenland, identificeredes med mig. Størst betydning fik sammensmeltningen mellem mig "rigdomsguden" Pluton". Jeg opfattes ikke blot som den frygtelige hersker i det underjordiske dødsrige, men til lige som den gud, der skænker mennesket de rigdomme, jorden yder.

I sin oprindelige egenskab havde jeg så vidt, kun i Elis en selvstændig kultus. Derimod fandtes mange steder i den græske verden Pluton-helligdomme, hvor jeg dyrkes i fællesskab med Persefone, Demeter og andre. Ofte var de anlagt ved huler, der i folketroen gjaldt for nedgange til underverdenen. sædvanlig ofredes der til mig, som til andre guder, der stod i forbindelse med underverdenen, sorte får.

Mit forhold til kvinder :P

Jeg er en betydeligt mere trofast ægtemand end mine brødre. Men ved en lejlighed bliver jeg dog forelsket i nymfen Mintha, som er datter floden Kokytos, som løber i inderverden. Da min kone Persefone finder ud af, at jeg havde en affære med nymfen Mintha, forvandler hun Mintha til den plante , som hedder Mynte. Ja, jeg ved godt det var ikke særlig godt lavet, men jeg blev overbevist om, at Persefone har følelser for mig.

Et billede af Mintha som er blevet forvandlet til mynte.

Dødsriget

Mit dødsrige er det skumle, tågede og kolde underverden. For at den døde skal nå frem til mig, skal han eller hun passere flere floder: Kokytos (jammerens flod, Pyriflegethon (ildstrømmens flod), Acheron (kvalens flod), og sidst men ikke mindst Styx (gruens flod). Hermes sørger for at bringe dig frem til Styx, men det sidste stykke over til mig bliver du roet af færgemanden Charon. Men husk, at Charon skal have betaling for overfarten, ellers må du vende tilbage til graven. Derfor skal man lægge en mønt (obolos) under tungen på den afdøde, inden han eller hun bliver begravet eller brændt. Når man først har passeret floden Styx og er nået frem til mig, er det umuligt at vende tilbage, idet tilbagevejen er spærret af min bidske vagthund 'Kerberos', hunden med tre hoveder. Min hund er venlig, når man ankommer, men forsøger man at vende tilbage, bliver den meget sur.

Her ser i min trofaste færgemand Charon, der bringer de dødes sjæle over dødsfloden Styx til mig. Han er en usoigneret, bister gammel mand, der kun færger sjælene over, hvis han får en obol (lille søvmønt), som de efterlevende har lagt i munden på den døde.

Det er porten til dødsriget.

Her ser vi en dødelige som spiller smart i floden Styx.

Myten om da jeg bortførte min kone 'Persefone'

Der er ikke mange myter og historier om mig - jeg er ligesom lidt for uhyggelig at fortælle om. Men den mest berømte historie folk gider at høre, hvordan jeg hentede min kone 'Persefone' "muhahahahha". Jeg kidnappede hende fra hendes moder Demeter, min egen søster.

Her er et billede, hvordan jeg griber Persefone og flygter afsted med hende.


















Jeg ved godt Persefone ikke kom frivilligt med til mit rige, men jeg er trods alt en retfærdig og ubestikkelig mand. Som regent af underverden bliver jeg af mange forbundet med død, men jeg er ikke døden - og slet ikke satan eller djævelen, men alene hersker over de døde.
Jeg bortførte Persefone, en dag hvor hun plukkede blomster med nogle veninder. Jeg narrede hende til at spise seks frø fra et granatæble, hvilket har den virkning, at hun ikke længere har mulighed for at forlade underverden, end ikke med min brors hjælp Zeus. Men Zeus havde faktisk givet mig mit samtykke, at jeg måtte få Persefone, men jeg havde ikke fortalt det til hendes moder Demeter.

En figurgruppe med Persefone og jeg som er udført i marmor 1619 af Giovanni Lorenzo Bernini (1598-1680). Jeg røver Persefone.